Bordet rundt:
Herefter kom følgende kommentarer fra deltagerne:
Søren Hansen, Hesselbjerg
syntes, det var en god idé med initiativet, men der bør være et klart billede af ”Hvad betyder det for mig som grundejer?”. Der kan være stærke lokale følelser og samtidig vanskelighed med at engagere grundejerne. Der skal være en oplevet værdi.
Karen Lottrup, Maglehøj
beskrev den nuværende situation i området som uhensigtsmæssig. Der er brug for en større, samlet enhed, der kan løfte større sager, som f.eks. adgangsveje.
Ole Baltz, Langagergård
fremhævede, at den nye Gribskov Kommune ønsker, at samarbejdet mellem grundejerne og kommunen fremover koordineres gennem en paraplystruktur, ger-ne byggende på de eksisterende grundejerforbund.
Således foreligger der nu udkast (se bilag) til en samarbejdsstruktur, udarbejdet af Langagergård i samråd med kommunen.
De 3 forbund, der indgår i samarbejdsstrukturen, dækker således området fra Tis-vildeleje i vest til Dronningmølle i øst.
Kai Aagesen, Hesselbjerg
fremhævede den nye samarbejdsstrukturs langstrakte geografiske udstrækning, hvilket kunne tale for nødvendigheden af supplerende foreninger, f.eks. til varetagelse af kystnære interesser i Rågeleje og Udsholt Strands områder, dvs. i princippet området mellem Heatherhill og Udsholt Strand.
Steen Nielsen, Sandagergrundenes
tog godt imod initiativet om dialog men er skeptisk over for, om der reelt er noget alternativ til den præsenterede samarbejdsstruktur.
Janni Stilbo, Strandgården Rågeleje
nævnte de mulige fordele ved at være med i et udvalg under en paraplyorganisation og fremhævede tillige fordelen ved en enkel struktur.
Mødets konklusion
Alle deltagere var enige om, at dialogen skal fortsætte, og følgende blev den fælles anbefaling, som deltagerne vil præsentere på deres forenings kommende generalforsamling:
1. Kortlægning af fælles interesser for ”de kystnære områder” i Rågeleje og Udsholt Strand
2. Vurdering af mulighederne med den af Gribskov Kommune ønskede samarbejdsstruktur. Giver strukturen ”de kystnære interesser” til-strækkelig gennemslagskraft, f.eks. i et udvalg, eller vil det være en fordel med sammenlægning af de kystnære grundejerforeninger som et alternativ eller supplement?
3. Anbefaling om et årligt dialogmøde til fortsættelse af dialogen om vores fælles interesser
Alle deltagere lovede at tilsende JB et kort referat af de respektive grundejerfor-eningers stillingtagen til de 3 ovennævnte spørgsmål.
Herunder blev det aftalt, at næste dialogmøde afholdes søndag 16. marts 2008 kl. 10.00-12.00 på Restaurant Søstjernen.
Bilag: Oversigt over samarbejdsstruktur
Folder
Jørgen Brask Peder Oxes Vej 3 DK-2960 Rungsted Kyst Telefon: +45 45 86 13 97 E-mail:jb@jbrask.dk
Referat fra ordinær generalforsamling
søndag den 13. august 2006 på Restaurant Søstjernen
Velkomst
Formanden Hans Gjerding
(HG) bød velkommen
til de mange fremmødte medlemmer og gæster samt
til formanden for teknisk udvalg, Jan Ferdinandsen (JF) fra
Græsted-Gilleleje Kommune (GGK).
Herunder takkede HG alle,
der har indleveret fotos og været behjælpelige med at etablere fotoudstillingen,
der åbnede i forbindelse med generalforsamlingen.
Derefter fik JF ordet:
Den nye Gribskov Kommune
(GK) bliver en storkommune med 42.000 faste beboere. Hertil
kommer 15.000 sommerhuse og dermed i alt ca. 60.000 beboere
i sommerperioden. Kommunen er således større end både Hillerød
og Helsingør, både i antal beboere og i udstrækning.
Herefter svarede JF på de spørgsmål,
han forinden havde fået stillet:
Blåt flag
Det manglende Blåt Flag i Rågeleje skyldtes forurening
fra Højbro Å.
Kommunen intensiverer nu samarbejdet med Grundejerens Kontaktudvalg
og ønsker problemerne løst.
Sommerparken
Politikerne har ansvaret og erkender, at beslutningen om etableringen
var forkert. Sommerparken har mange planer, men de er næppe økonomisk
realistiske.
Der er indkaldt til borgermøde
om sommerparkens planer 21. september 2006.
Cykelsti
Der arbejdes fortsat på strækningen Gilleleje-Smidstrup,
men amtet har ikke haft midlerne til at følge planen.
Fra 1. januar 2007 bliver det Gribskov Kommune (GK), der får
ansvaret for at færdiggøre arbejdet. Kommunen
prioriterer et sammenhængende net af cykelstier i området
højt.
Trafik
GGK har fuldt overblik over trafikken i området gennem
jævnlige trafiktællinger og hastighedskontrol.
Handicapparkeringsplads
Parkeringspladsen ved Rågeleje Strandpark nedlægges.
JF afsluttede sit indlæg med at lykønske
grundejerlavet med medlemskampagnen og henviste til vores folder ”Rågeleje – værdier
at bevare og udvikle”.
JF opfordrede borgere til
at møde op på rådhuset,
hvis de havde ønske om dialog med politikerne. Der er
tid hver torsdag mellem kl. 13.00-18.30. Mødetidspunkt
skal aftales forud.
Spørgsmål
til JF:
Flere medlemmer appellerede
til, at der indføres
bump eller lignende på Rågeleje Strandvej.
Svar:
Amtsvejene overgår til GK pr. 1. januar 2007, og JF lovede
at finde en løsning. Der var tale om et klart tilsagn.
Der ligger mange fældede træer og
grenaffald i området efter stormene de seneste år.
De udgør en brandfare, specielt i år med den tørre
sommer. Hvordan ser kommunen på det?
Svar:
GGK ser med stor alvor på problemet. Der har i alt været
50 anmeldte tilfælde, hvoraf 7-8 sager stadig ikke er
afsluttet.
GGK har fulgt retspraksis
fra andre kommuner, hvor der har været domstolsafgørelser.
JF opfordrede grundejerlavet til at tage initiativ
til udarbejdelse af en lokalplan.
HG takkede JF for deltagelsen
og tilsagnet om at få styr på såvel Blåt
Flag som trafikforholdene.
Valg af dirigent
Generalforsamlingen indledtes ifølge vedtægterne
med valg af dirigent. Per Moltzen valgtes og kunne konstatere,
at generalforsamlingen var lovligt varslet og beslutningsdygtig.
Dirigenten gav derefter ordet
til HG.
Ad 1. Beretning om lavets
virksomhed i det forløbne år
Trafikforholdene
Bestyrelsen følger op på kommunen som planlagt
i september/oktober 2006 med henblik på, at JF´s
tilsagn følges til dørs i GK
Rågeleje Strandpark
Der er stadig for mange campere, der overnatter på pladsen.
Vi har drøftet forbudsskiltning med kommunen, som vil
se på forholdene, herunder bliver lavet inddraget i
placering af toiletbygning på pladsen.
Strandengen nedenfor Rågeleje Strandpark
er i dårlig stand, herunder er bommen, der skulle forhindre
parkering på bådpladsen, væltet. GGK har
lovet at retablere.
Raagegaarden
henligger for det meste ubenyttet og ejes af en dansk familie.
Sletten
Skov- og Naturstyrelsen har igen planer med området og
fastholder sit tilsagn om at opsætte en ”Dyrehaven”-bom
i den østlige ende af Store Orebjergvej.
Kysten
Lavets samarbejdspartner, Kystsikringslaget af 1953, er nået
til enighed med GGK om at etablere en kystsikring fra
Lille Orebjergvej til handicaptrappen mod øst, således
at stranden fra sommeren 2007 vil være sikret og asfaltpladerne
dækket.
Sommerparken
En repræsentant for lavet vil deltage i borgermødet
i september 2006.
Slettevej ”Sag
2118”
Sagen er nu afsluttet og resultatet faldt ikke ud til fordel
for sagsøgerne mht. vejstykket. Men det er dog lykkedes
at reducere byggeriet til 4 huse, således at der ikke
er blevet givet dispensation fra kommuneplanerne.
Initiativgruppen finder det vigtigt, at lavet
nu fastholder kommunen i, at der ikke skal afviges fra kommuneplanerne.
Efter en række kommentarer og spørgsmål
til specielt trafikforholdene og et påbegyndt byggeri
ved Tuemosen afsluttede HG sin beretning med at nævne,
at lavet ikke direkte påtager sig opgaver og udgifter
omkring konkrete byggesager, men naturligvis støtter
de medlemmer eller initiativgrupper, der bringer sagerne op.
Generalforsamlingen tog beslutningen til efterretning.
Ad 2. Gennemgang og vedtagelse
af nye vedtægter
Dirigenten konstaterede, at der var 46 stemmeberettigede medlemmer
til stede.
Selvom lavets sekretær har bekræftet,
at der er sendt kuverter med materiale, her-under vedtægter
til alle, så var der desværre flere medlemmer,
der ikke havde fået vedtægtsforslaget.
Det besluttedes derfor,
at Preben Rabenhorst gennemgik forslaget til vedtægterne efter, at alle havde
fået en kopi.
Bestyrelsen noterede sig
flere gode råd,
herunder ønsket om præcisering af lavets formål,
der også bør omfatte varetagelse af fælles
interesser.
Bestyrelsen reviderer nu
vedtægtsforslaget
og overvejer den mest hensigtsmæssige efterfølgende
beslutningsproces.
Ad 3. Orientering
om hvervekampagne
Jørgen Brask gennemgik de aktiviteter, der har været
gennemført op til generalforsamlingen, herunder hjemmeside,
folder, annoncering, presseomtale, fotoudstilling, Rågelejebuffet
og byvandring.
Bent Kierkegaard orienterede
om forløbet
af Skt. Hans-aktiviteterne, som tiltrak omkring 300 mennesker
på en dejlig aften.
Bålet kunne dog godt have været større,
hvorfor lavet til næste år vil arrangere en ”hente
grene”-ordning i samarbejde med et relevant firma.
Omkostningerne skal naturligvis
holdes nede for såvel lavet som de medlemmer, der ønsker
at benytte sig af tilbuddet.
Kampagnen har resulteret
i en tilgang af 26 nye medlemmer og en synliggørelse af lavet i området.
Ad 4. Forelæggelse
af det reviderede regnskab til godkendelse
Steffen Grimm Dyrhauge orienterede om udgifterne til hvervekampagnen,
der i alt udgør DKK 26.000 og fordeles over to regnskabsår.
En væsentlig kommende udgift er renoveringen
af Anders Nielsens mindesten på ca. DKK 12.000.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet og budgettet.
Ad 5. Valg til bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår
genvalg
Bestyrelsen blev genvalgt.
Ad 6. Valg
af bestyrelsessuppleant
Sigurbjørn Halsson blev valgt.
Ad 7. Valg
af revisor og revisorsuppleant
Birgit Macnaughton blev genvalgt og suppleres af Per Moltzen.
Ad 8. Forslag
fra bestyrelsen og medlemmerne
Der var ikke indkommet forslag.
Ad 9. Eventuelt
Generalforsamlingen afsluttede med en uformel debat om muligheder
for udviklingstiltag. Blandt andet en fodsti langs stranden
fra Ll. Orebjergvej til Rågeleje by.
Holdningen i debatten var,
at vi skal sikre områdets
værdier og være åbne over for udvikling og
forbedringer.
HG opfordrede igen i år medlemmerne til,
at vi viser hinanden hensyn i forbindelse med anvendelse af
lys og undgår dekorationslys, f.eks. ved belysning af
træer. Herunder at det gode naboskab også indebærer
at man tager mest mulig hensyn i forbindelse med græsslåning
og anvendelse af støjende maskiner samt afbrænding
af grene mv.
HG fik generalforsamlingens
accept til, at bestyrelsen etablerer kontakt med de omkringliggende
grundejerlav med henblik på at undersøge mulighederne for samarbejde, der
kan føre til sammenlægninger.
Dirigenten afsluttede herefter
generalforsamlingen og gav ordet til formanden, der takkede
for fremmødet
og ønskede en fortsat god sommer til alle og ikke mindst
en god efterfølgende buffet og byvandring til de medlemmer,
der havde tilmeldt sig.
Efterskrift
En del medlemmer, som havde
tilmeldt sig buffeten forlod denne lidt skuffede over udvalget.
Men for god ordens skyld skal det nævnes, at Søstjernen var lidt
længe om at få bordet dækket i ly for den
kraftige regn, men at de annoncerede lækkerier efterhånden
kom på bordet til glæde for medlemmerne, der holdt
ud.
Efter først at være blevet aflyst
på grund af regnen gennemførtes byvandringen med
stor deltagelse og tilfredshed.
Bestyrelsen undersøger
muligheden for at gentage byvandringen efter generalforsamlingen
i 2007
Oplysninger om Skt. Hansbål, generalforsamling
og den mulige byvandring vil være at finde i forsommeren
2007 på lavets hjemmeside:
www.raageleje-udsholt.dk