Kontakt


 

 

 

Behandling af sandfodringsprojektet i Gribskov Kommunes byråd, d 12/4 2010

Fra kommunens hejmmeside (http://gribskov.dk/Profile/ProfileWebMeeting.nsf/AllAgendas/AD5D2DE09B9B557CC12576F
1004C143B?OpenDocument
)


Sagsfremstilling
På mødet i Teknisk Udvalg 8. oktober 2009 blev det besluttet at anbefale byrådet at gennemføre et sandfodringsprojekt i Gribskov Kommune under forudsætning af, at den valgte finansieringsmodel ikke er i strid med skattestoppet, og at der kan opnås tilsagn fra nabokommunerne Halsnæs og Helsingør om at arbejde videre med projektet i deres kommuner.

Spørgsmålet om finansieringsmodellen er nu afklaret: Det er ikke i strid med skattestoppet og bidragene kan opkræves på ejendomsskatteopkrævningen. Der skal i givet fald sendes opkrævning ud til 29.100 ejendomme i kommunen.

Der er siden stillet spørgsmålstegn ved om den solidariske finansieringsmodel er i overensstemmelse med intentionerne i Lov om Kystbeskyttelse om, at man betaler efter nytteværdi. I det lys må finansieringsmodellerne genovervejes til fornyet beslutning. Udover den solidariske model, som er besluttet, vedlægges her de tidligere fremsatte forslag til nytteværdibaserede finansieringsmodeller. Alle 5 modeller er beskrevet i bilag 4. Finansieringsmodellerne er de samme som blev fremlagt på Teknisk Udvalgs møde 08-10-2009.

Der foreligger 5 finansieringsforslag som bilag 4 (i sin helhed) og 5 (sammendrag). Der er foretaget beregninger for:

1. De yderste 500 m.

2. Forslag fra grundejerside: de yderste 1000 meter opdelt i 3 zoner.

3. Fordelt på grundejerne i de yderste 1500 meter opdelt i 4 zoner.

4. Fordelt på grundene i tre zoner hhv. 1, 2 og 3 km fra kystlinien.

5. Fordelt på alle grunde i kommunen.

Bidragene tillægges udpantningsret. For bidragene haves pante- og fortrinsret i ejendommen som for kommunale ejendomsskatter jf. Lov om Kystbeskyttelse §13.

Andre aktører
Nabokommunernes respektive fagudvalg har behandlet spørgsmålet på det første møde i de nye udvalg og har taget følgende beslutninger:

Halsnæs Kommune: Udvalget for Miljø og Teknik på mødet 19. januar 2010 besluttede med stor opbakning at lade administrationen arbejde videre med at udarbejde et beslutningsgrundlag for udvalget.

Helsingør Kommune: Ejendoms- og Miljøudvalget på mødet 2. februar 2010 taget til efterretning, at der er etableret et samarbejde mellem Halsnæs, Helsingør og Gribskov Kommuner om at arbejde med sandfodring som fremtidig kystbeskyttelsesmetode.

Helsingør Kommune udfører i 2010 et projekt med sandfodring på Julebæk Strand med sand fra Hornbæk Havn. Der sandfodres også nord for Snekkersten Havn i Øresund. Kommunen er i øvrigt meget positivt indstillet overfor sandfodring som kystbeskyttelsesmetode.

Ingen af de to nabokommuner har endnu forpligtet sig økonomisk.

Endelig er Kystdirektoratet kommet med en forhåndsudtalelse, hvor det fremhæves, at sandfodringsprojektet dels løser det generelle problem, at bølger og strøm hvert år fjerner sand fra kysten, dels at sandfodringen vil yde en beskyttelse af den kystnære bebyggelse og samtidig forbedre den rekreative værdi af kysten (se bilag 1).

Status
En beskrivelse af hele sagsforløbet ligger som bilag 2.

Kommuneplan 2009-21 trådte i kraft i november 2009. Byrådet har vedtaget at støtte den bløde kystsikringsmetode, da den både beskytter kysten og skaber gode badestrande. Samtidig er det et led i en klimatilpasningsstrategi for kysten, som skal udvikles i samarbejde med nabokommunerne Halsnæs og Helsingør. I kommuneplanen er det ligeledes vedtaget, at der ikke må etableres nye faste anlæg, som er i modstrid med mulighederne for anvendelse af strandfodring som kystbeskyttelsesmetode. I retningslinierne står der, at kommunen vil samarbejde med interessegrupper, lodsejere, kystsikrings- og bådelag om en øget anvendelse af strandfodring som kystbeskyttelsesmetode.

I december 2009 var Gribskov Kommune vært for et møde mellem administratorer i Halsnæs, Helsingør og Gribskov Kommuner. Det har ikke været muligt for vores nabokommuner at tage stilling til noget inden kommunalvalget. Det blev aftalt, at man skulle sætte sandfodringen på dagsordenen til førstkommende udvalgsmøde i det nye år.

I Halsnæs Kommune besluttede man i Udvalget for Miljø og Teknik på mødet 19. januar 2010 at lade administrationen i Halsnæs Kommune arbejde videre med at undersøge forholdene omkring et fælles kystbeskyttelsesprojekt på Nordkysten med henblik på at fremlægge en beslutningssag om at gennemføre projektet også i Halsnæs Kommune.

I Helsingør Kommune tog Ejendoms- og Miljøudvalget den 2. februar 2010 til efterretning, at der er etableret et samarbejde mellem Halsnæs, Helsingør og Gribskov Kommuner om at arbejde med sandfodring som fremtidig kystbeskyttelsesmetode. Borgmester Johannes Hecht-Nielsen, tidl. formand for Ejendoms- og Miljøudvalget, deltog i etablering af samarbejdet.

Der er indhentet forhåndsudtalelse fra Kystdirektoratet. Heri fremgår det, at "Kystdirektoratet finder, at det foreliggende sandfodringsprojekt, i modsætning til hårde kystbeskyttelsesmetoder, udmærker sig ved, at det løser det generelle problem, at bølger og strøm hvert år fjerner sand fra kysten. Sandfodringen vil yde en beskyttelse af den kystnære bebyggelse og samtidig forbedre den rekreative værdi af kysten." Udtalelsen i sin helhed er vedlagt som bilag 1.

Initiativtagerne har i en henvendelse stilet til Jan Ferdinandsen og Bo Jul Nielsen, bedt om at projektet hurtigst muligt kører videre, så der kan komme sand på stranden allerede i dette forår.

Strand- og Kystsikringsgruppen under Grundejerkontaktudvalget udtaler: "Teknisk Udvalg opfordres
til at tage projektet om strandfodring på dagsordenen på førstkommende udvalgsmøde, så
projektet kan blive færdigbehandlet med henblik på udførelse til foråret".

Der blev afholdt møde i den kommunale samarbejdsgruppe 16. februar 2010 i Frederiksværk.

Det forslag til tidsplan, som initiativtagerne fremsendte, kan ikke holde, og udsigten til at få sand på stranden inden sommeren 2010 er ikke eksisterende. I tidsplanen (bilag 3) har administrationen indsat et alternativt sagsforløb, som giver bedre tid til et velovervejet projekt, hvor man ikke iværksætter projektering og udbud inden myndighedsbehandlingen er ovre og grundejerne er blevet hørt.

Vurdering
Ved valg af finansieringsmodel skal der efter Lov om Kystbeskyttelse foretages en partsfordeling efter nytteværdi af den opnåede beskyttelse. Det kan synes svært at argumentere for nytten af kystbeskyttelse for andre end 1. række grunde, men at fordele udgiften for dette projekt på relativt få grundejere, er ikke hensigtsmæssigt. Da der er nogle afledte fordele ved sandfodring som beskyttelsesmetode, kan der argumenteres for at også andre skal bidrage, dog ikke med så store beløb som grundejerne i 1. række. Som alternativ til den vedtagne finansieringsmodel anbefaler administrationen forslaget fra grundejerne, som inkluderer alle 8.291 grunde inden for 1000 meter fra kysten inddelt i tre zoner. Ved at vælge denne model lever man op til lovens intentioner, og inddrager samtidig mange af de grundejere, som vil få en nytteværdi.

Lovgrundlag
Lov om Kystbeskyttelse.

Økonomi
COWI har beregnet udgiften til projektering, udbud, opmåling, overvågning mv.:

1. år vil det koste kr. 1.879.126,-. Hvis kommunen ikke vil stå i udlæg med udgiften skal bidragene fra grundejerne opkræves på næstkommende ejendomsskatteopkrævning til september 2010. I tilfælde af at sandfodringsprojektet bliver vedtaget, vil Kystdirektoratet stå for opmåling og overvågning som en del af et forskningsprojekt.

Kommunen skal bidrage på samme måde som grundejerne. Der er redegjort for udgiften for kommunens grunde i de enkelte finansieringsmodeller i bilag 6.

Det er målet, at kystsikringslagene med tiden indskrænker deres aktiviteter til at vedligeholde de eksisterende skræntfodssikringer og dermed falder lagets udgifter betragteligt. Det vil også nedsætte kommunens udgifter til partsbidrag til kystsikringslagene.

Budgettet til kystsikring udgør i 2010 kr. 250.000,-. Heraf skal der betales bidrag til kystsikringslagene Gilleleje og Gilbjerghoved på hhv. kr. 21.600,- og kr. 150.000,-. Der resterer altså kr. 78.400,-

Miljøforhold
Miljøforhold forventes afklaret i myndighedsfasen, idet Kystdirektoratet (evt. i samråd med Gribskov Kommune vil foretage VVM-screening af projektet. Evt. negative miljøforhold forventes at kunne imødekommes ved de konkrete placeringer af sandfodringssteder.)

Høring
Projekt og finansieringsmodel skal høres blandt alle de involverede grundejere i kommunen.

Bilag
Bilag 1: Udtalelse fra Kystdirektoratet om skitseprojektet "Sandfodring på Nordkysten", COWI 2009.  
Bilag 2: Orientering om sagsforløbet  
Bilag 3: Tidsplan  
Bilag 4: Fordeling af partsbidrag i 5 forskellige modeller  
Bilag 5: Finansieringsmodeller i sammendrag  
Bilag 6: Gribskov Kommunes bidrag opgjort på 5 finansieringsmodeller  
Bilag 7: Bilag til BY-mødet 2/11 2009  
Bilag 8: Skitseprojektet udarbejdet af COWI 2009.  
Bilag 9: Tegninger til skitseprojektet



Indstilling
Teknisk Udvalg har behandlet sagen i sit møde den 10-3-2010 og vedtog at anbefale ØU at anbefale BY:
1.at godkende oplæg til finansieringsmodel.
2.at bemyndige Vej og Teknik at arbejde videre med høringsfasen, som er næste skridt i myndighedsarbejdet, med bemærkning om, at der bevares tæt kontakt på relevante politiske niveauer mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Teknisk Udvalgs beslutning den 10-03-2010:
1.Tiltrådt.
2.Tiltrådt model 2 (yderste 1000 meter opdelt i 3 zoner)
3.Tiltrådt.
4.Tiltrådt med bemærkning om, at der bevares tæt kontakt på relevante politiske niveauer mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner.
Mads Brinch Jespersen begærer udvalgets beslutninger i Byrådet.
Fraværende: Jørgen Simonsen og Jannich Petersen.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-03-2010:
1.Tiltrådt, at godkende oplæg til finansieringsmodel.
2.Tiltrådt, at bemyndige Vej og Teknik at arbejde videre med høringsfasen, som er næste skridt i myndighedsarbejdet, med bemærkning om, at der bevares tæt kontakt på relevante politiske niveauer mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner, med tilføjelse, at sagen fortsat undersøges og vurderes og dernæst igen forelægges Byrådet.
Fraværende: Jannich Petersen.

Beslutning
Dansk F stillede et alternativ forslag til punktet >  
For dette stemte O+V (10) og imod øvrige (11).
Dernæst afstemtes indstillingen pind 1+2, tiltrådt (A+F+C), imod O (2), mens V undlod at stemme.
Fraværende: Susan Kjeldgaard og Poul-Erik Høyer.

 

 

 

 

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav · Danske Bank 1551 5714680 · Administrator Teamet, Nørrelundvej 8B, 2730 Herlev· info@raageleje-udsholt.dk